Med lidt omtanke og indsats kan I nemt slippe for myrer, fluer og myg. I huset forefindes remedier, som kan hjælpe med at holde flyvende insekter væk. Almindeligvis er der ingen problemer med hverken myrer, fluer, myg og lign. Men skulle udfordringen opstå er her nogle gode råd.

Myrer

Myrer (hormigas) frastødes af stærke dufte, og du kan sprede kanel, eddike eller lavendel rundt, hvor du ikke vil have dem. Der kan også købes myredåse, eller giftspray på dåse. Fås i alle supermarkeder. Forebyggelse af myrebesøg sker ved at pakke al mad ind, samt sørge for at der ikke er krummer på køkkenbord, gulv, mv. Der forefindes i huset talrige forskellige plastic containere som kan benyttes.

Sådan laves en myrefælde: Find en beholdere – plastikflaske, ketchupflasker eller andre plastic containere. Placeres, der hvor myrene har deres gang. Tip: For at gøre det nemt for myrene at finde vej til beholderen så lav en lille “gangbro” af et sugerør, en tandstik, et lille stykke træ, eller lign. Gær (levadura), lunkent vand og sukker  (azúcar) – gæren får deres maver til at eksplodere. Du kan også lave en blanding af 1 dl Sirup, 2 pakker gær og teskefuld vand – Tiltrækker myrerne, så de kravler op i massen og dør. Saftevand eller vand med sukker i, som myrerne kravler op i og drukner. Blanding af flormelis  (azúcar en polvo) og kartoffelmel  (harina de patata ) i forholdet 1:1. – myrerne elsker flormelis, men kan ikke tåle kartoffelmel, så de spiser sig ihjel! Til blandingen kan også tilsættes lidt bagepulver. Kokosolie (aceite de coco ) – myrerne dør, når de går på olien, og de tager den med ned til myreboet, så de andre myrer også dør.

-------

Lav et mix af syltetøj og borsyre. Put dette mix i en container og placere dem hvor du ser myrerne besøger hyppigt. Du kan også lave en blanding af borsyre med sukker og varmt vand, eller blot lave en løsning af borsyre og varmt vand og bruge det som en spray. Hvis myrerne ikke reagerer på blandingen har du sandsynligvis tilføjet for meget borsyre, hvorfor myrene ikke vil spise det. Det kan være fristende at bruge flere borsyre i et forsøg på at dræbe myrerne hurtigere, men for meget borsyre kan frastøde myrer i stedet for opmuntre dem til at spise lokkemaden. - Benyt 1 kop syltetøj, eller peanut smør eller pulversukker - til 1 tsp. borsyre pulver -blandes godt. Borsyre er giftige for mennesker og kæledyr ved indtagelse. Placere derfor dine myrefælder hvor børn og kæledyr ikke kan få adgang til dem. - Løsning med borsyre gør også at myrene tager blandingen med ned til myreboet, så de andre myrer også dør.

Fluer & myg

Stikmyg (mitter, Ceratopogonidae ) er så små (1-2 mm), at de kan være svære at få øje på. Stikmyg er specielt aktive omkring solnedgang, om natten og i de tidlige morgentimer. Mitter er særligt irriterende, fordi de især opsøger tyndhudede, sårbare steder som f.eks. hårrand og øjenomgivelser.  Insektnet vil for det meste være for stormaskede til at forhindre mitter i at komme ind. Mittestik svulmer normalt ikke op som myggestik og kan derfor nemt forveksles med stik fra væggelus.
  • Elektrisk insektdræber
    I huset forefindes en elektrisk insektdræber. Denne findes i en stor udgave og i mindre udgave til en stikkontakt. Virkningen af insektdræberen er baseret på UV LED-teknologi. Insektdræber til stikkontakt er udstyret med en LED- UV-lampe, som tiltrækker stikmyg, fluer, og dræber dem øjeblikkeligt med stød. Udstyret er mest effektivt i mørke, da lampen så fremgår mere synlig og attraktiv for insekter. Enheden er miljøvenlig: ingen kemikalier, ingen giftstoffer. Tip til brug i soveværelset: Sluk lyset og tænd for enheden 20 minutter før du går i seng.

  • Elektriske myggeskræmmere, der fungere via lyd
    I huset forefindes også flere elektriske myggeskræmmere, der fungere via lyd. Myggeskræmmeren sættes direkte i en stikkontakt, og udsender en højfrekvent lyd, som ikke kan høres af mennesker, men som myggene ikke kan lide.

  • Elektriske myggeskræmmere, der fungere via duft
    I huset forefindes også flere elektriske myggeskræmmere, der fungere via duft. Myggeskræmmeren sættes direkte i en stikkontakt, og udsender en duft som myggene ikke kan lide. Nb. vær opmærksom på at disse måske skal fyldes op med væske, ampuller, som vi ikke kan garantere forefindes i huset. 

  • Vifter
    Flyvende insekter, myg og fluer bryder sig ikke om de vindstrømme, der kommer fra en vifte - især ikke hvis vinden kommer oppefra, da dette vanskeliggøre deres flyvning, hvorfor vifter kan benyttes til at holde flyvende insekter væk. Der forefindes vifter i huset.

  • Krystal, der reflektere solen
    På grund af fluens øjne bryder de sig ikke om dette lys og forsvinder derfor oftest fra steder hvor der forefindes krystal der reflektere sollyset. Du kan også se at der undertiden står en plastikflaske med vand udenfor døren til nogle af de spanske huse. Dette er ud fra samme ide, at solens stråler brydes i vandet hvilket fluerne ikke bryder sig om.

  • Vil du beskytte dig mod myggestik er dette mirakelblandingen, du skal prøve:

  • Du skal bruge:
    15 dråber eukalyptusolie 15 dråber citronolie 1 tsk vaniljeekstrakt 1 dl vodka eller husholdningssprit 

    Sådan gør du: 
    Bland de æteriske olier med alkohol og vaniljeekstrakt. Hæld blandingen i en sprayflaske for at gøre påførelsen lettere

Apotek på byens torv

På apoteket og i byens mange forretninger findes massevis af emner til bekæmpelse af alle former for insekter, samt til lindring af stik.

fluer zapper

Bekæmpelse af myrer (hormigas):

Find en beholdere – f.eks. plastikflaske, ketchupflasker eller andre plastic containere.

Vælg en af følgende opskrifter.

  1. Gær (levadura), lunkent vand og sukker  (azúcar) – gæren får deres maver til at eksplodere.
  2. 1 dl Sirup, 2 pakker gær og teskefuld vand – Tiltrækker myrerne, så de kravler op i massen og dør.
  3. Saftevand eller vand med sukker i, som myrerne kravler op i og drukner.
  4. Lav en blanding af flormelis  (azúcar en polvo) og kartoffelmel  (harina de patata ) i forholdet 1:1. – myrerne elsker flormelis, men kan ikke tåle kartoffelmel, så de spiser sig ihjel! Til blandingen kan også tilsættes lidt bagepulver.
  5. Kokosolie  (aceite de coco ) – myrerne dør, når de går på olien, og de tager den med ned til myreboet, så de andre myrer også dør.

Lav flere fælder - gerne 3-4 stykker udenfor såvel som indenfor.

Placere plastikflaskerne, der hvor myrene har deres gang. Udenfor så blot læg flaskerne på gulvet, gaden og indenfor kan de placeres i et af køkkenskabene - eller på køkkenbordet. Tip: For at gøre det nemt for myrene at finde vej til beholderen så lav en lille “gangbro” af et sugerør, en tandstik, et lille stykke træ, eller lign.  

Så slipper i nemt, hurtigt og billigt af med myrerne.

  • Myrer frastødes af stærke dufte, og du kan sprede kanel, eddike eller lavendel rundt, hvor du ikke vil have dem.
  • Der kan naturligvis også købes myredåse, eller giftspray på dåse. Fås i alle supermarkeder.
  • Forebyggelse af myrebesøg sker ved at pakke al mad ind, samt sørge for at der ikke er krummer på gulv, mv.


Bekæmpelse af bladlus:

Skulle der komme bladlus i nogle af planterne kan de nemt bekæmpes.

  • Tag en vandforstøver - brug evt. den til vinduespuds, eller brug den professionelle vandforstøver som findes bagved huset.
  • Fyld forstøveren op med vand til den er 80% fuld.
  • Fyld de resterende 20% med husholdningssprit (alcoholes metilados).
  • Hæld et pænt tryk opvaskemiddel i blandingen inden du sætter sprøjten på. Vend vandforstøveren et par gange så det hele er blandet sammen og sprøjt så, hvor bladlusene er. Istedet for opvaskemiddel kan anvendes fast brun sæbe (krystalsæbe).

At planterne har bladlus ses ved at planternes blade får en skinnende, klistret belægning. Det er bladlusenes afføring, der er meget sukkerholdig. Dette gør at belægningen under planterne bliver klistret, og så tiltrækker det også myrer. Det er dog nemt at komme af med bladlus. Gentag ovenstående behandling et par gange og de er væk.

  • Bladlus kan også undgås ved at plante hvidløg ved planterne - Det er derfor at vi har plantet lidt hvidløg i nogle af vores blomsterbede.  


Bekæmpelse af kaktuslus

Cochenillelus er plantelus og lever på kaktus. De kaldes også  Skjoldlus eller uldlus. De ligner nærmest små bænkebidere med et hvidt, uldent voksagtigt dække, der beskytter dyrene. Deres voksdække gør det svært at ramme dem med sprøjtegifte. De mellemamerikanske indianere - aztekerne - dyrkede i århundreder kaktusser pga det røde farvestof som kan udvides fra skjoldlus og selv i dag anvendes dette farvestof i mad og kosmetik.

Undertiden ses at de fleste kaktusser i det spanske landskab er angrebet af disse uldlus.

Måder hvorpå man kan bekæmpe kaktuslus:

  • Ved at skylle uldlusene væk med en stråle vand, måske tilsat et afspændingsmiddel.
  • Ved små angreb er det muligt at mase eller på anden måde fysisk fjerne lusene, som ligner små uldne totter.
  • Brug metylalkohol eller en anden alkoholform til at duppe på dyrene. Det fjerner deres voksdække og dræber dem. Der er imidlertid fare for at skade selve planterne, hvis man bruger for megen alkohol.
  • Systemiske insektmidler, som regel baseret på en organisk fosforforbin­delse.
  • Nikotinopløsning. Altså samle cigaretskod og ud­bløde dem i vand. Den nikotinholdige væske blev brugt til at dræbe uldlusene.
Canillas Rental
Canillas.org
Facebook         Google+         Linkedin
Unique spanish rentals

  

Canillas Service
Canillas.es
Facebook        Google+         Linkedin
Your servicepartner at Costa del Sol

 

design mail2