snoopy-detective snoopy-attorny snoopy-eating2 snoopy-shoping-01 Snoopy-Scouts snoopy-parti
Kørselsvejledning Husorden Gode spisesteder Shopping & 
markeder
Hvis I mangler noget
Årets gang i
Canillas de Aceituno

Når du kommer ud af lufthavnen, kommer du til en rundkørsel. Du kører igennem denne rundkørsel (dreje ved afkørsel nr. 2). Foran dig er nu en bro, og på din højre hånd bryggeriet; "San Miguel". Du kører over broen og ind på motorvejen. Efter ca 1,5 km - du har bilselskab Renault på din venstre side og du kører på MA21 - drejer du ind på MA20, som fører til Granada og A-7 motorvejen. (Hvis du ikke husker at dreje her kommer du igennem byen Malaga, der bestemt også er et besøg værd. Og du kan herfra sagtens finde op på motorvejen igen, men den hurtigste rute er altså at holde dig på motorvejen).

Du følger motorvejen til du når kystbyen Velez-Malaga / Torre del Mar . Din exit fra motorvejen er nr. 272. Du kommer ned til en rundkørsel, og før du kører den sidste strækning, kan du evt. shoppe i det store El Ingenio indkøbscenter, der har et væld af forskellige butikker. Her kan du købe næsten alt. De har mange lækre ting! - Et afsnit med frisk fisk og fersk kød, tøj, bøger, grøntsager, ost og masser af andre lækkerier.

Når du evt. har gjort din shopping kører du direkte ind i landet, og følger hovedvej A-356. Efter ca 10 km kan du se et skilt - Canillas de Aceituno - på din højre hånd. Du drejer til højre og følger vejen MA-4106 op til landsbyen Canillas de Aceituno. Denne del af rejsen byder på en imponerende udsigt over det bjergrige landskab og de stejle skråninger, hvor oliven-, mandel-, figen-træer og vinstokke gror. Hvis du kommer i februar, kan du opleve et meget smukt syn, når de mange mandeltræer blomstrer på bjergsiderne.

Når du kommer til Canillas de Aceituno, kører du blot lige ind i centrum af byen og stopper ved rådhuset på torvet. Du går op af trappen ved siden af rådhuset. Her kan du evt. lige stoppe op ved den smukke fontæne og tage en tår af det rene kildevand som strømmer ud fra hanerne. Efter cirka 20 meter drejer gaden til højre. Og efter endnu cirka 10 meter er der på din venstre hånd en piktoreske lille gade med massevis af smukke blomster. Det er her du skal bo! Gå cirka 10 meter op af denne lille sidegade og her ligger jeres ferie byhus. Du kan kende det ved at der er en lille nøgleboks på venstre side af indgangsdøren.

Canillas de Aceituno, Andalucía 29716, Spanien. ...   Velkommen til jeres ferie byhus!

Latitude:: 36.8734800,-4.0813300
Longitude: 36° 52' 24.53'' N,4° 4' 52.79'' W

Zoom ind på kortet og gå på opdagelse i Canillas de Aceituno.

snoopy-driving

Leje af bil
Det er billigt at leje bil i Spanien. Udbudet af biludlejning i Malagas lufthavn ganske overvældende! En hurtig søgning på Google, og du bliver præsenteret for øjeblikkets mest favorable tilbud.

Parkering
Eftersom byhuset er beliggende i en gade uden trafik, kan du ikke parkere direkte ved byhuset, men der er fri parkering i hele landsbyen. Husk dog at du ikke bør parkere i længere tid på byens torv i tidsrummet 8-14 da dette er tidsrummet hvor den lokale politimand er på arbejde! Om fredagen er der lokalt torvemarked 8-14 på parkingspladsen som ligger ved den vestlige indgang til byen (her hvor du også finder restauranten Asador La Maroma) - så husk at flytte bilen hvis den er parkeret her.

snoopy-red-baron
Afhentning i Malaga lufthavn
I kan blive hentet i lufthavnen af nogle gode venner som vi har nede i Canillas de Aceituno. Dette foregår på den måde, at I sammen med bookningen gør opmærksom på, at I gerne vil hentes. I oplyser blot jeres flynr. og den forventede ankomsttid. Så vil der står en, med et stort skilt med jeres navne på, og vente på jer umiddelbart, når I kommer ud af lufthavnen. Nemt! Tariffen for at blive hentet er 100 €, men så bliver I også kørt lige op til byhuset og får hjælp til at slæbe kufferterne! Tariffen for transport den anden vej - fra Canillas de Aceituno og ned til Malaga lufthavn - er den samme.

bus-icon
Bus fra Malaga lufthavn (Horario Autobus)

Bemærk: Dette er også bussen som kører fra Canillas de Aceituno og ned til Velez Malaga / Torre del Mar - hvilket er relevant hvis I ikke har bil og gerne vil ned og se Velez Malaga og fx handle i et af de store supermarkeder - eller vil til kystbyen Torre del Mar og fx besøge markedet, eller se Middelhavet).

(Málaga - Torre del Mar - Vélez-Málaga - Canillas de Aceituno). Du kan finde yderligere info om busser på estabus.emtsam.es, på destinia.com, samt på byen Canillas de Aceituno's egen hjemmeside. Busselskabet hedder "Autocares Carlos". Og turen tager mellem 70 og 90 minutter, afhængig af hvilken afgang I vælger. Bemærk venligst at info her kun er vejledende og det anbefales at tjekke busselskabets egen hjemmeside for aktuel kørselsplan.

De lunes a viernes (mandag - fredag)
Salida de Canillas de Aceituno: 07.15, 15.45
Velez Malaga: 12.30, 19.30
Salida de Malaga: 11.30, 18.30

Sabados (lørdag)
Salida de Canillas de Aceituno: 09.00
Velez Malaga: 14.15
Salida de Malaga: 13.15

taxi-driver 
Taxa fra Malaga lufthavn

Du bør aftale prisen på forhånd med chaufføren - og den bør være omkring 100 €. Du kan også få en taxi til at køre dig den anden vej - fra Canillas de Aceituno til Malaga lufthavn - og her kan du sagtens være heldig at få aftalt en rigtig god pris.

snoopy-flying
Billige flybiletter til Malaga
Dette er en hel lille videnskab! Men nøgleordet er god planlægning! Jo længere tid i forvejen, I planlægger jeres ferie, jo billigere billetter er der som regel mulighed for at finde. Hvis I kigger på Ryanair og bor i København, så afgår der en billig lufthavnsbus (Linie 737) fra Hovedbanegården til Malmø lufthavn. Her er nogle af de mange selskaber, som kæmper om jeres opmærksomhed: Norwegian.com l Ryanair.com  l www.momondo.dk

 

icon-booking

Canillas Rental
Canillas.org
Facebook         Google+         Linkedin
Unique spanish rentals

  

Canillas Service
Canillas.es
Facebook        Google+         Linkedin
Your servicepartner at Costa del Sol

 

design mail2