foto-top-herb-beach

icon-hiking icon-car icon-bike icon-swimming icon-castle icon-village icon-sightseeing
Forslag til
vandreture
Forslag til
bilture
Forslag til
cykelture
De bedste
strande
Læs om byerne
i området
Læs om Canillas
de Aceituno
Alt det andet
i området

Torre del Mar
Hvis I hurtigt vil ned og have en dukkert, er det ret nemt, for en af vores absolut ynglingstrande ligger nede i Torre del Mar. Den er nem at finde. Kør blot ned til Torre del Mar ad hovedvej A-356 og find jeres vej ud til Strandvejen N-340a (altså den vej som går yderst ved havet). Kør til højre (mod vest) og fortsæt indtil enden. Her er en stor parkeringsplads og hotel Resort Proamar. Find her en parkeringsplads og gå ned til den skønneste strand. Hvis I vil være sikre på at få en parkeringsplads, så kør forbi hotel Resort Proamar og 20 meter hen ad den lille smalle gade og på jeres venstre hånd er nu en gigantisk parkeringsplads, som indtil videre blot er grusbelagt. Her kan I altid finde en plads. Fantastisk strand. Husk at spise frokost på strandbaren "Bar Tanit" - de har et godt spisekort, favorable priser og man sidder i allerførste parket til Middelhavet. Hvis I går langs stranden for at finde skaller mv. og går mod vest, vil I efter cirka 100 meter støde på floden "Rio Velez", som her flyder ud i Middelhavet. På den anden side af denne flod er der en nudiststrand! (Længde & breddegrad: 36° 43' 54.00" N  4° 5' 53.65" W).

Torrex-Costa
Nogle af vores venner synes, at stranden ved Torrox-Costa er den bedste - bedøm selv! Tag evt motorvejen A-7 mod øst det første korte stykke. I kan også blot følge Strandvejen N-340a mod øst indtil i kommer til Torrox-Costa. Baren ved stranden hedder Merendero El Ancla del Cirilo, så hold udkig efter dette skilt på jeres højre hånd. (Længde & breddegrad: 36° 43' 53.67" N  3° 56' 44.86" W).

Romantiske strande
Langs kysten er der også masser af små romantiske strande med klipper til siderne og det blå Middelhav lokkende foran dig. Fx er der stranden Cala del Canuelo Maro. Her skal du holde oppe på Strandvejen  N-34oa og ned ad en snørklet lille sti til fods. Men så er her også fredeligt, roligt, meget smukt og en oplevelse værd. (Længde og breddegrad: 36° 44' 41.52" N  3° 47' 22.93" W).

Swimmingpool
Hvis I er ude efter en hurtig dukkert, så har Canillas de Aceituno en familievenlig offentlig swimmingpool, 10 minutters gåafstand fra byhuset - gå til venstre, når du står med ryggen til rådhuset. Swimmingpoolen ligger ved den østlige indgang til byen. 

 beanches-torre-del-mar  beaches-Merendero El Ancla del Cirilo çbeaches-swimmingpool-public
Stranden ved Torre del Mar Stranden Cala del Canuelo Maro Swimmingpool i Canillas

 

Vandland i Velez Malaga

Apropos vand og en dukkert, så er der et vandland i nærheden. Her kan både børn og voksne more sig med de mange forskellige faciliteter. Det nærmeste vandland ligge lige nede i Torre del Mar overfor det store indkøbscenter El Ingenio. De har hjemmeside på spansk, engelsk og tysk, hvor I kan læse nærmere. www.aquavelis.es

 sightseeing-water-vandland-001  sightseeing-water-vandland-002 çsightseeing-water-vandland-003
Vandland i Velez Malaga Vandland i Velez Malaga Vandland i Velez Malaga

 

De varme kilder i Alhama de Granada
Alhama de Granada ligger i 850 m. højde over havet. Der er ca. 6000 indbyggere.

Bykernen læner sig op af en høj, stejl klippevæg i kløften, som er skabt af Merchánt flodens, løb.  Man imponeres af denne enestående "tajo" (kløft), som er skabt af flodens erosion. Floden løber gennem byen og er byens største trækplaster, da nogle varme kilder løber ud i denne flod. Al-hama betyder "bad, varme kilder" på arabisk. Folk strømmer til fra nær og fjern for at bade i det helbredende vand og for at få kureret deres skavanker. Ved første øjekast kan området omkring de varme kilder i Alhama de Granada minde lidt om en blanding af et alderdomshjem og en scene fra filmen Gøgereden, da alle synes at rende rundt i hvide morgenkåber, og fordi at badehat skal benyttes i kurbadets udendørs pool. Man kan dog også ganske gratis fornøje sig i de varme kilder, der hvor de løber ud i floden Merchánt.

Romerne benyttede også de varme kilder, men det var araberne, som grundlagde byen og byggede badeanstalterne. Ikke langt fra bycentrum langs med floden, ligger den enorme poppelallé, som dækker og beskytter de to kuranstalter. Man har i god stand bevaret et indendørs bassinanlæg opført i  det XII årh. Den smukke buekonstruktion hviler på støbt, romersk gulv og er dækket af tag med hvælvinger, hvori er indsat tagvinduer, som tillader dagslyset at passere. Der er bassiner med varmt vand, og afdelinger, hvor de badende kan hvile og slappe af. Underneden udspringer den ældste varme kilde i Alhama de Granada. Tæt ved badene, som ligger ca. fire km. fra bycentrum, ligger en gammel romersk bro over floden og ruinerne af en landsby fra den tid. Turismen til kuranstalterne er et århundredgammelt fundament i Alhamas økonomi. Der er i dag to hoteller med direkte adgang til bad og kilder, Hotel Balneario og Hotel Bano Nuevo. Hotellerne og badene er åbne fra maj til oktober.

 sightseeing-alhambra-DG-003  sightseeing-alhambra-DG-banos-001  sightseeing-alhambra-DG-banos-002
Alhambra de Granada Baños de Alhama  Los Baños

 

Parque Naturel de Cabo de Gata-Nijar
Cirka 49.000 ha. Ligger ud mod Middelhavet, i den østlige del af Andalusien

Dette naturområde er af UNESCO blevet udnævnt til biosfærereservat. Den 63 kilometer lange kyst i El Parque Cabo de Gata-Níjar, er et sandt paradis for enhver dykkerentusiast. Her finder du krystalklart vand. Der venter en fascinerende rejse gennem et hav fuld af sjove havdyr og mærkværdige vækster, der lever omgivet af en uforlignelig skønhed.

 sightseeing-water-Parque Natural Cabo de Gata 001  sightseeing-water-Parque Natural Cabo de Gata 003  sightseeing-water-Parque Natural Cabo de Gata 002
Parque Natural Cabo de Gata Parque Natural Cabo de Gata  Parque Natural Cabo de Gata

 

 

fotos-nederst-kyststrakningen-2

Her er det Charlotte som nyder livet på "Bar Tanit". Men det kan hurtigt blive jer!

icon-booking

Canillas Rental
Canillas.org
Facebook         Google+         Linkedin
Unique spanish rentals

  

Canillas Service
Canillas.es
Facebook        Google+         Linkedin
Your servicepartner at Costa del Sol

 

design mail2