foto-top-herbert-bil

icon-hiking2 icon-car icon-bike icon-swimming icon-castle icon-village icon-sightseeing
Forslag til
vandreture
Forslag til
bilture
Forslag til
cykelture
De bedste
strande
Læs om byerne
i området
Læs om Canillas
de Aceituno
Alt det andet
i området

Her er forslag til bilture, hvor der undervejs er massevis af muligheder for at stoppe op, nyde en mageløs udsigt, få en forfriskning -  og generelt bare nyde det helt autentiske Spanien.

Tur mod øst: Sedella - Salares - Archez - Canillas de Albaida - Competa
Du kan tage denne tur i bil eller på cykel. Du følger hovedvejen ud af Canillas de Aceituno mod øst, og kører så på en snørklet - men dog fint asfalteret og sikker vej - langs nogle mageløse udsigter. I kan planlægge at vende om og køre tilbage, når I har været i Competa - eller I kan vælge at fortsætte ned til kysten og tage en dukkert i Middelhavet. Her er beskrivelse af byerne du møder undervejs.

Tur mod vest: Alcaucin - Citar - Comares
Du kan også tage hovedvejen ud af Canillas de Aceituno og besøge de småbyer, som ligger mod vest. Hvor byerne nærmere er beliggende, kan du orintere dig om ved at kigge på kortet nederst på siden. Det er bl.a. nogle af de byer, hvis lys glimter så smukt i natten, når du sidder på tagterrassen af vores byhus i Canillas de Aceituno og kigger over mod bjergene! Her er beskrivelse af byerne du møder undervejs.

Tur langs kysten
Nede ved kystvejen i Torre del Mar kan du dreje til højre eller venstre. Dine oplevelser vil være som thailænderne siger "same, same, but different".Alle kystbyerne ligner mere eller mindre hinanden. Her cruiser pensionisterne op og ned med deres Harley Davidson motorcykler, de entusiatiske er ude at lufte deres cykler, og der er et væld af restauranter og cafeer som kæmper om din opmærksomhed. Det flottetste er dog selve vejen, selve køreturen. Ofte kører du direkte ud til Middelhavet. Det er en meget smuk tur.

Det er i øvrigt ganske billigt at leje bil i Spanien - Læs mere herom i vores kørselsvejledning.
 

 

La Alhambra, Granada

La Alhambra er simpelthen bare så smukt! Det er det ældste og bedst bevarede arabiske palads, som findes i verden. Tag afsted fra morgenstunden og I har en fantastisk dagstur. Husk at bestille billetter på forhånd. Der er internet i byhuset så det er ret nemt, men husk det nu!

sightseeing-Alhambra-001  sightseeing-Alhambra-002

 

Sevilla

Byen Sevilla, der ligger omkring 220 km fra Canillas de Aceituno, kan nås på omkring tre timer, og er bestemt køreturen værd. I kan godt nå at opleve byen på en enkelt dag, men overvej også at booke et værelse for en enkelt nat, og nyd denne smukke, smukke by. I Sevilla er der mange museer, parker og en by, hvor flere af bygningerne er opført på UNESCOs liste over verdens kulturarv. En af de mest berømte seværdigheder er den gotiske katedral, en af verdens største. Domkirken blev bygget i 1400-tallet og består af dele fra en moske, der tidligere stod på samme sted. Endvidere kan du besøge mauriske Alcázar fra 1100-tallet.

sightseeing-sevilla-001 sightseeing-sevilla-002

 

Cordoba

Byen Cordoba ligger omkring 170 km fra Canillas de Aceituno, kan nås på omkring 2.5 timer. Córdobas vigtigste turist-attraktion - og den vigtigste grund til, at mange turister kommer til byen, er La Mezquita, som også er optaget på UNESCO's liste over Verdens Kulturarv. Det religiøse monument kaldes også for Domkirke-Moskéen, da den er en besynderlig blanding af en moské og en katolsk katedral, og den er - sammen med La Alhambra i Granada det vigtigste monument over Spaniens muslimske fortid. Og i øvrigt er Cordoba en rigtig charmernede by at vandre rundt i.

sightseeing-cordoba-001 sightseeing-cordoba-002

 

Malaga

Malaga bør også opleves. Her er livligt på de mange fortovsrestuaranter, og der er næste altid en eller flere større begivenheder i form af en koncert, en tyrefægtning, en festival, etc. Highlights er: Museo Picasso (Picasso musum), Parque La Concepción (den botaniske have), Plaza de Toros (tyrefægterarena), Santa María de la Encarnación (katedralen i Malaga, som har kælenavnet, La Manquita, som kan oversættes til ”den enarmede kvinde”, hvilket skyldes at katedralen aldrig er blevet bygget helt færdig, og derfor tydeligt bla. mangler sit ene tårn).

sightseeing-malaga-001 sightseeing-malaga-002


 

Gibraltar klippen

Spaniens erobring i 1492 blev slutningen på syvhundrede års styre af maurerne. Gibraltar blev overdraget til Storbritannien af Spanien i 1713 og er forblevet en britisk koloni lige siden. Du kan betale entre og køre i egen bil op på klippen og til drypstenshulen Thomas Cave. Herfra går der sti helt til klippens top, hvorfra man ser både Middelhavet og Atlanterhavet på én gang. Det er en ret fantastisk udsigt. Med lidt held spotter I også nogle delfiner i vandet. Denne tur kan varmt anbefales. Har I mod på lidt yderligere udflugt så overvej at benytte en af de mange færgeforbindelser fra Gibraltar til Marokko. I medinaen i Tanger oplever man virkelig, at man ikke længere er i Europa.

sightseeing-gibraltar-001 sightseeing-gibraltar-002


 

icon-booking

Canillas Rental
Canillas.org
Facebook         Google+         Linkedin
Unique spanish rentals

  

Canillas Service
Canillas.es
Facebook        Google+         Linkedin
Your servicepartner at Costa del Sol

 

design mail2