Canillas de Aceituno

Byhuset er beliggende i den smukke hvide bjerglandsby Canillas de Aceituno, i et naturskønt område i Andalusien, kun 50 km øst for Malaga. I har Andalusiens største nationalpark placeret i baghaven – et af Spaniens smukkeste områder, hvor der findes mange vandrestier og smukke landskaber. I Canillas de Aceituno er posthus, apotek, bager, slagtere, tøjbutikker, isenkræmmere og massevis af små købmandsbutikker. Alle disse butikker er rimelige med priser og sortiment. Der findes også to banker, tre gode restauranter, og en masse små barer, der byder på tapas og forfriskninger.

Canillas de Aceituno har hvidkalkede huse, charmerende smalle gader, hvor farverige blomster hænger på murene side om side og slås om din opmærksomhed. I byens midte strømmer kildevand fra en fontæne til din og byens frie benyttelse. Folk kommer langvejs fra for at drikke fra dette kildevand, som siges at have helende egenskaber. Det er nemt at komme ned til kysten, og derfor kan I her få det bedste af to verdener. Turistlivet ved Costa del sol – samt den hyggelige afslappede stemning oppe i bjerglandsbyen.

Canillas de Acdeituno

Apotek
Meget fint og moderne apotek findes på byens centrale plads.

Bank
Canillas de Aceituno har to banker. Unicaja og Santander. 

Restauranter
Canillas de Aceituno har tre gode restauranter.
– El Bodegon De Juan Maria – Calle Placeta, 6. Reservation: +34 952 51 80 41
– Restaurante La Sociedad – Calle de la Iglesia, 12. Reservation:  eltenedor
– La Maroma Asador – Av. Andalucia, 16. Reservation: eltenedor

Læge
Der findes en lokal læge lige bagved rådhuset, hvor man kan henvende sig. Endvidere findes der læger i Velez Malaga og i Torre del Mar. Ring og bestil en tid. De taler for det meste rimeligt godt engelsk. Ved større udfordringer kan det være en god ide, at køre til det lokale hospital i Velez Malaga. Husk endelig det blå sygesikringsbevis og pas! Meld dig i skranken – forklar hvad der er galt.

Parkering
Der er gratis parkering i hele Canillas de Aceituno. Der er et stort offentligt parkeringshus lige ved den vestlige indgang til byen. Vær opmærksom på at fredag er markedsdag ved parkeringsplads foran restaurant La Maroma Asador og du får bøde hvis din bil står i vejen for stadepladserne. Vær ligeledes opmærksom på at byens lokale politi ikke er kendt for at udskrive parkeringsbøder til byens egne indbyggere og biler med spanske nummerplader, men udlejningsbiler og biler med udenlandske nummerplader er mere oplagte mål. Parkere derfor ikke som spanierne gør, men følg skilte og anvisninger!

Affald
Affald kan afleveres i de store skraldespande som står på vej ud af byen – i begge retninger – altså fx nede ved parkeringspladsen ved restaurant La Maroma – nede i bunden af parkeringspladsen – eller lidt længere (ca 60 meter) nede af hovedvejen er der også store affaldsspande. Der findes store affaldscontainere på vejen ud / ind af byen.

Åbningstider
Generelt er det således at alle butikker åbner tidligt – omkring klokken 8 – har åben til kl 14 – Så er der siesta til kl 15-16 – og igen åben til kl 20. Der er dog massevis af undtagelser. Er der fiesta er der åben til langt ud på natten og lukket hele dagen efter. Generelt er det dog også således at de enkelte butikker indbyrdes koordinere, således at når en butik holder lukket så er der altid en anden som har åben. 

Siesta
Canillas de Aceituno er traditionel spansk og her spiller siestaen en store rolle i det daglige liv. Butikerne holder lukket og gaderne er ret mennesketomme i siestaen. Ordet siesta er spansk, fra det latinske HORA SEXTA – den sjette time, talt fra solopgang, derfor middag. Siesta bruges til at spise og måske tage en kort lur. Mens siesta i Canillas de Aceituno er helt fastlagt til tidsperioden 14-15 kan siesta tidspunktet variere andre steder i omegnen.

Således kan I opleve at nogle lokale butikker ved kysten fx. holder siesta fra 13.30-15.30. Dette især ved butikker hvor medarbejderne har lidt transporttid til og fra arbejdspladsen. Det kan således godt betale sig at holde lidt øje med butikkernes åbningstider, så man ikke kører forgæves, kommer til at vente til de igen åbner. Alle store supermarkeder har dog åben også under siestaen.

Markedsdage
Fredag er markedsdag for Canillas de Aceituno. Lokale handlende tager opstilling på pladsen foran restaurant La Maroma og tilbyder grøntsager, køkkengrej, tøj, etc. Dette er et mindre marked, men vil I gerne se et større marked er der rige muligheder. Stort set hver eneste dag er der et marked i en af de større landsbyer langs kysten. Markedsdag starter tidligt, omkring kl 7 og fortsætter til kl 14.

Det er hovedsagelig de samme stadeholdere som bevæger sig fra by til by, så fortryder du at du ikke købte en ting den ene dag kan du være heldig at finde den samme staderholder næste dag i en anden by. Markedsdage: Mandag: Torrox Costa. Tirsdag: Nerja. Onsdag: Algarrobo Costa, Rincon de la Victoria,  Archez. Torsdag: Torre del Mar, Velez Malaga, Frigiliana. Fredag: Almunecar,  La Herradurra, Sayalonga, Canillas de Aceituno. Lørdag: Caleta de Veles,  Cómpeta, Benejarafe, Alcaucin.

Den hemmelige grillbar
Der findes en grillbar hvorfra der sælges de skønneste helstegte kyllinger. Man skal bestille på forhånd og fortælle hvornår man kommer og afhenter. De har travlt i denne grillbar så det kan betale sig at være i god tid. Du finder grillbaren når du står på torvet hvor restaurant Restaurante La Sociedad og banken Unicaja holder til. I øverste del af torvet drejer du til venstre af en lille gade, går 20 meter og herefter ligger grilbaren på din højre side. Der er ingen skilt eller noget, bare en døråbning! Meget typisk spansk!

Yoga & pilates
Der er forskellige klasser hvor man kan tilmelde sig. Det foregår lokalt og man kan tilmelde sig for blot en enkelt gang eller for et forløb. Du orientere dig via arrangøren Belen Martin som bor i byen, ved at spørge på rådhuset eller ved at spørge nogle af de fastboende udlændinge. Canillas de Aceituno er en by hvor alle kender hinanden og gør du opmærksom på at du gerne vil snakke med en bestemt, vil beskeden spredes og vedkommende vil snart henvende sig.  

Cykelløb og kondiløb
Canillas de Aceituno gør en stor indsats for at beholde byens ungdom således at de ikke flytter til kysten eller Malaga. Derfor arrangeres tilbagevende begivenheder som cykelløb, kondiløb og andre aktiviteter rettet mod ungdommen og de kondifriske. Der er fri tilmelding til alle disse arrangementer. Hold dig orienteret om aktuelle arrangementer via byens opslagstavler.

Børne legeplads
Der er børnelegeplads til fri afbenyttelse på vej ned mod restaurant La Maroma.

Ungdomsdiskotek
I byens østlige ende ligger Disco-pub Nébula, der som navnet antyder er en pub, cafe rettet mod ungdommen. Her afholdes jævnligt arrangementer for de unge i form af fester mv. 

Den offentlige swimmingpool
Piscina Municipal, Canillas de Aceituno. Dagspris 2,5 euro. Man kan få rabatkort ved henvendelse på rådhuset. Åben 11-14, 15-20 i sommermånederne.Der er tilknyttet en dejlig restaurant med billige priser og her kan både fås middags og aftenmad. Det tager cirka 10-15 minutter at gå til den offentlige swimmingpool fra vores huse. Der er en livredder som holder øje og foruden et stort bassin også to mindre børnebassiner. Enestående udsigt og børnevenlig.

BOOKING

Via bureau eller direkte hos os

Oversigt Canillas de Aceituno

canillas feriehus Region: Andalusien
Provins: Malaga
Comarca:
La Axarquia
Muncipio:
Canillas de Aceituno
Postnr: 29716

Højde over havets overflade649 m
Areal42 km²
Befolkningstal: ca. 1.720
Afstand til Malaga: 50 km